Praktisk information
Vil du prøve håndbold
Har du eller dit barn lyst til at prøve, så bare kom eller kontakt træneren for at aftale hvornår i kommer.*
Prøv det et par uger og vælg så om du vil meldes ind i klubben, og dermed få mulighed for at deltage i stævner og turnering.
Husk uanset om du har prøvet det før eller er helt ny, vil holdet og trænerne tage godt i mod dig, og træne dig i håndbold på dit niveau.
*Når turneringerne starter op kan holdene være ude og spille kamp på træningsdagene
Kontingent betaling
Kontingent betaling sker via Conventus og tilgås via denne hjemmeside, ved betaling indmeldes du i klubben.
Da nogle måske ikke altid lige starter til sæson opstart er her følgende retningslinjer for RVIF spillere. (For HFK spillere kan andre regler gælde – Kontakt træner direkte for at høre evt. principper.)
- Starter man før nytår betales 100% kontingent, og modtager alle tilskud & fordele som klubben giver hver spiller.
- Starter man efter nytår betales 50% kontingent og kan dermed deltage i kampe og modtage tilskud til stævne, men modtager ikke øvrige fordele klubben giver hver spiller
- Starter man 2 mdr før en ordinær sæson afsluttes, behøver man ikke betale kontingent, i såfald vil man ikke kunne deltage i kampe/stævner samt modtager ikke øvrige fordele klubben giver hver spiller
Klubbens økonomiske grundlag hviler på vores sponsore, kontingenter og Kids Cup stævne, samt masser af frivillig hjælp. Vi forsøger hvert år at have et kontingent der er på et niveau hvor de fleste kan være med.
Hvert år tager håndbold udvalget kontingent størrelsen op til overvejelser, og justeringer kan derfor forekomme op til start af en sæson.

Stævner/turneringer
Klubben betaler for 2 stævner (hold & spillergebyr) igennem en sæson, hvor det ene stævne er vores eget Kids Cup der afholdes mellem jul og nytår, mens det andet er et som træner/hold finder sammen.
Alle hold kan igennem sæsonen tilmeldes div. Stævner, hvor klubben betaler holdgebyr, mens spillergebyr er egen betaling.
For HFK, kan der være andre regler, da en spiller kan veksle mellem flere årgange. Kontakt træner direkte for at høre evt. principper.

Kamptøj koncept
Når man meldes ind indgår også et komplet kamp sæt (T-shirts & Shorts) der er spillerens eget tøj, og dermed også selv bære ansvaret for det.
Tøjet skal altid bruges ved kampe eks. Stævner & turneringer, dette af hensyn til vores fantastiske sponsore.
- Ønsker spilleren ekstra sæt tøj kontaktes en fra håndbold udvalget (egen betaling) – ekstra tøj kan leveres i puljer af 2-3 gange over en sæson.
- Går tøjet så meget i stykker under kamp at det ikke kan repareres, aftales nyt sæt med træner. (via håndbold udvalget) – tøj der går i stykker som ikke er under kamp, er egen betaling.
For HFK, vil tøjet bruges på de forskellige hold/årgange, derfor er tøjet som udgangspunkt HFK`s. Kontakt træner direkte for at høre evt. principper.
Sociale arrangementer
Trænerne kan igennem sæsonen (evt. Sammen med forældre) lave forskellige sociale arrangementer – såsom fællesspisning, fælles overnatning m.m.
Håndbold udvalget vil typisk igennem en sæson afholde en teambuilding for alle børne & ungdoms hold på tværs. Denne teambuilding kan består af både teambuilding øvelser, aften/nat løb, sove ude m.m..
Derudover forsøger vi at ligge 3-4 hjemme kampe dage, hvor alle hold uanset RVIF eller HFK spiller samme dag, og på den måde skaber en fællesånd hvor hele lørdagen er i håndboldens tegn.

Hvad er en sæson?
Typisk strækker en sæson sig over aug til marts.
Igennem de seneste år, har vores engagerede trænere dog udvidet denne sæson, blandt andet med en del ude træning om sommeren. Træning mellem marts & aug er alene trænernes muligheder/engagement og kan derfor ikke forventes på alle hold.