2018

2018 har været et godt år for håndbolden, Vi har skabt nogle gode resultater og flere tiltag er gennemført med positiv effekt.

2018 var også året, hvor der kom nye udvalgsmedlemmer, de overtog fra Søren Alstrup Larsen & Heidi Pia Gormsen. 

Desværre skal vi i håndbold udvalget  sige farvel til kasserer Inge Ottesen, og Christina Jensen, da de ikke ønsker at genopstille til kommende general forsamling. De har begge haft en stor betydning for udvalgs arbejdet og har i høj grad bidraget til at foreningslivet i håndbolden er afviklet efter alle kunstens regler. De skal begge have en kæmpe tak for deres engagement. Heldigvis vil både Inge & Christina stadig være at finde i Tutten, ved forskellige håndbold arrangementer, samt sikre at Tutten drives mht. regnskab/vare sortiment osv..

Det betyder så at håndbolden skal have fundet en ny kasserer og meget gerne et nyt udvalgsmedlem.

Af de forskellige hold og rækker skal nævnes:

U8/Mikro:

I perioden op til sæson start havde vi endnu ikke fundet en træner for holdet, og var begyndt at blive lidt bekymret for dette holds fremtid, heldigvis trådte Morten Storm Andreasen til, og sikrede at holdet kunne bestå. Det var helt fantastisk og sikke en start de små har haft. Morten gik all in og tilmeldte dem flere stævner, hvor de har vundet flere gange med flotte resultater. Det er virkelig en fornøjelse, når forældre træder til og engagerer sig 100% uanset om det handler om selve håndbolden, sammenhold eller facebook opdateringer. Udover Morten som træner, får han hjælp af de to U12 spillere Josephine Mille Andreassen og Nanna Marie Rølle.

Holdet er stadig i fremgang mht. antal spillere og udgør p.t 5 samt et par stykker mere der prøver om håndbold er den fritidsinteresse de synes er sjovt. Dette er en tilbagegang fra 2017, men skyldes primært, at flere U8 spillere rykkede op til U10 ved sæson start

U10 Piger:

Her har vi et set en flot fremgang af antal spillere, både fra seneste sæson, samt er nye kommet til. Holdet har været tilmeldt flere stævner og tilmeldes efter jul, deres første turnering. 

Holdet trænes af den rutinerede trænerstamme Martin Haugaard Abkjær “GAS” & Kristian Poulsen “KP”

U10 Drenge:

Et hold der resultatmæssigt har vist at de kan spille holdbold, alle kampe de har spillet ved forskellige stævner har de vundet & senest vandt holdet guld til Kids Cup 2018 med en hæsblæsende finale mod Ledøje-Smørum HK der endte med resultat 6-5.

Efter jul er de tilmeldt turnering, hvor vi havde ansøgt og tilmeldt holdet til B2 rækken, (3. Bedste række) men desværre pga en fejl fra forbundet blev holdet tilmeldt C2 rækken, det giver lidt nemmere modstandere, men til gengæld bliver køreturene til kampe lidt kortere.

Holdet trænes af ny træner sammensætning Thomas Pedersen & Victor Rølle.  

U12 Piger:

Også for pigerne ser vi nogle flotte resultater, de har virkelig udvikle sig til at være et solidt hold med gode spillere. Turneringens første halvdel blev vundet blandt 4 andre klubber. Kids Cup blev også afsluttet med medalje, da de mod Stenløse HK løb med sejren og vandt Bronze.

Også her trænes holdet af den rutinerede trænerstamme Martin Hougaard Abkjær “GAS” & Kristian Poulsen “KP”

U12 Drenge:

Vi fortsætter de gode takter da holdet også her vandt overbevisende deres turnering med 7 point ned til 2. pladsen i puljen. Generelt er vores drenge et godt spillende hold. Der er altid flot fremmøde til træningerne og det sociale fylder meget, hvor der udenfor banen jævnligt afholdes sociale arrangementer til glæde for spillerne og trænerne.  

Igennem de sidste par år, er holdet ledet og trænet af Ida Poulsen & Jonas Uhre Andreasen. 

Damer:

Rørby har igen fået et damehold, der primært har til formål at få rørt sig lidt, kombineret med at have det hyggeligt sammen, dette har dog ikke afholdt holdet fra, at tilmelde sig turnering efter jul, i Damer Serie 4. Initiativet til at samle tidligere og nye håndboldspillere blev hjulpet igang da Ida Poulsen, har påtaget sig at lede og træne holdet. Uanset niveau er det fedt at der tages initiativ og at flere lokale har lyst til at støtte op.

Af naturlig årsag er der 100% fremgang af spillere på holdet, sammenlignet med sidste år 🙂 

2018 blev også året hvor RVIF indgik samarbejde med Raklev GI på herre senior siden. (Håndbold Fællesskab Kalundborg HFK) Samarbejdet blev etableret fordi vi ønskede at håndbolden på vestsjælland skulle markere sig igen, og med en god spillertrup fra begge klubber, var der fundament for et samarbejde.

Samarbejdet styres af en selvstændig styregruppe hvor der er repræsentanter fra begge klubber. 

I skrivende stund er der 4 hold tilmeldt turnering (serie 4, 3, 2) samt et hold der ved sidste sæson kvalificerede sig til kval rækken, hvor vi p.t ligger nr 3 i puljen.

Af arrangementer i løbet af 2018 har håndbolden været en del af:

Sankthans hvor der var en kæmpe stor tilslutning, og mange kom forbi og nød en dejlig sommeraften i selvskab med mange lokale.

HIT MIX blev igen afholdt med blandt andet hjælp fra håndbolden. Trods overskuddet fra Hitmix der har betydet at ingen udvalg har mistet penge, står arbejdet desværre ikke mål med overskudsgraden, hvorfor 2018 var sidste år at Hitmix blev afholdt. Ricco Poulsen & Rune Poulsen, der blandt andet har stået bag Hitmix, har dog stadig lyst til at finde på noget nyt i fremtiden, hvilket vi ser frem til.

For 9. Gang afholdte vi RVIF Kids Cup, der igen i år var en stor succes. 11 klubber og 44 hold blev det til, med over 100 kampe hvor også Hvidebæk hallen var i brug. Der skal lyde en kæmpe stor tak til alle de frivillige, der mellem jul og nytår brugte mange timer af deres fritid på at hjælpe med dette arrangement, uden de frivillige vil det simpelthen ikke kunne afvikles. Overskuddet fra Kids Cup, bruges og fordeles udover året til gavn for alle spillere i Rørby-Værslev

Næste år er det jubilæum, (10. gang) og mon ikke vi skal gøre lidt ekstra i den anledning. 🙂

Helt generelt vil håndbolden gerne sige tak til alle vores sponsorer bag, I betyder meget for at give spillere, trænere og udvalg en mulighed for at lykkes med den daglige drift af foreningen, dette er både virksomheder, HF vestsjælland og Rørby skole for at stille lokaler til rådighed ved Kids Cup..

En stor tak skal også lyde til alle frivillige der ved større & mindre arrangementer stiller op, og hjælper til, at håndbolden enten tjener lidt penge, eller får afviklet nogle opgaver.

En speciel tak skal lyde til Magnus Jensen for hans målmandstrænings hjælp på alle ungdomshold & Stefan Beyer der ligger billeder/begivenheder og meget andet op på facebook tilknyttet håndbolden.

Tak for 2018 og vi glæder os til sammenhold/resultater i 2019.

På vegne af udvalget 

Sune Keller

Håndbold udvalget:

Andreas Nielsen – Brian Jørgensen – Christina Jensen – Inge Ottesen – Jonas Uhre Andreasen – Kristian Poulsen – Rune Poulsen – & Sune Keller.

Vores rækker & resultater
Håndboldens Facebook