Puslinge

Kan du lide at løbe, hoppe, springe og have det sjovt? Så er Puslinge lige noget for dig!
På vores puslingehold skal vi lege os ind i gymnastikkens verden. Vi bruger kroppen på alle mulige sjove måder og fylder træningen med leg, musik, fantasi, grin og masser af bevægelse. Vi skal blandt andet:
- hoppe og springe på redskaber
- kravle, klatre og balancere
- trille, rulle og snurre
- løbe og lege sjove lege
- udforske spændende redskabsbaner
- udfordre os selv og prøve nye ting
Der er plads til alle – både dig, der allerede elsker gymnastik, og dig, der skal prøve det for første gang. Vi lægger stor vægt på, at børnene bliver trygge, får brugt kroppen og oplever glæden ved at være en del af et fællesskab. Og vigtigst af alt: Vi skal have det sjovt!
Så kom og vær med til en time fyldt med leg, spring, fart, fantasi og gymnastik. Vi glæder os til at se dig!
Med instruktørerne: Anja, Henriette, Lene, Natascha, Freja, Lilje, Mathilde, Signe, Siff